Berlingske

Berlingskes mantra er ambition. Det er det, der kendetegner vores daglige arbejde, hvor vi producerer dybdegående kvalitetsnyheder til vores mange læsere og brugere på print, web, mobil og tablet.

Vi ved, at betydningen af original, professionel journalistik vokser. At det i en verden domineret af hurtige breaking news ikke alene gælder om at være først med nyhederne, men også om at være det medie, der giver sine læsere og brugere den bedste forståelse af nyhedernes betydning og perspektiv.

Berlingskes journalistik udkommer altid først på de digitale platforme og sidst på print. Det er den unikke kvalitetsjournalistik, der er i højsædet, uanset om den læses på web, print, mobil eller tablet. Og indholdet er det samme både på print og web.

Berlingskes målgruppe er defineret som moderne erhvervsaktive i alderen 35-50 år og kendetegnes ved, at de er veluddannede og vellønnede. Vi har ambitionen til fælles med vores målgruppe: Uanset om de er konsulenter, ingeniører eller direktører, er de drevet af et ønske om, at det job de hver dag står op til skal gøre en forskel og bidrage til et samfund i fremdrift. Ambitionen afspejles også i deres aktive søgen efter viden, indsigt og perspektiv.

Berlingske Business har én gennemgående ambition: At klæde erhvervslivet på til at skabe ny forretning. Det gør vi med ny indsigt og ny inspiration, nye idéer og nye værktøjer. Og vi gør det med Danmarks mest omfattende portefølje af business medier – på tværs af samtlige platforme.

Med en dominerende og synlig business vinkel tiltrækker Berlingske Business sig høj opmærksomhed blandt det brede – og attraktive – professionelle segment bestående af ledere, specialister og karrieremennesker med interessse for erhvervslivet.

Berlingske Business udkommer dagligt som sektion i Berlingske og har derudover sit helt eget digitale univers på business.dk.

Sektionen har følgende gennemgående temaer ugentligt:

Mandag:   Temasider om Finans og Vækst
Tirsdag:    Temasider om Media og Vækst
Onsdag:    Temasider om Karriere og Vækst
Torsdag:   Temasider om Detailhandel og Vækst
Fredag:     Temasider om Digital og Vækst
Lørdag:     Temasider om Privatøkonomi

Business Ejendomme udkommer hver onsdag og beskræftiger sig med erhvervsejendomme, finansiering gennem køb eller leasing, samt nye tiltag i branchen.

Business ejendomme er stedet, hvor interesserede lejere eller købere af erhvervsejendomme finder information om markedets udvikling og muligheder. Samt – ikke mindst – inspiration om, hvilke ejendomme der er tilgængelige.

Berlingske Kultur udkommer hver fredag, og har derudover sit eget undersite på b.dk/kultur.

Kultur indeholder et inspirerende kultur- og underholdningsunivers med film, musik, tv og gå-i-byen-stof som kerneområder. Læserne bliver guidet til ugens kulturelle udbud og præsenteres for nye tendenser og fænomener inden for kulturområdet.

Sektionen giver stof til eftertanke og inspiration til handling. Den leder derfor både til fordybelse og er samtidig guidende og handlingsanvisende.


Berlingske Politiko udkommer hver lørdag og har derudover sin egen sektion på b.dk/politiko.

Politiko skaber en viden om og en forståelse for den politiske og samfundsmæssige udvikling i Danmark. Vi tilfører perspektiv og indsigt til læsere og brugere, der har en holdning og gerne deler den med andre.

Berlingske Bøger udkommer hver lørdag som en selvstændig sektion og er derudover en fast integreret del af b.dk/kultur.

I Berlingske Bøger er der anmeldelser af de nyeste bøger, interviews med forfattere, artikler om de seneste tendenser på bogmarkedet, korte nyheder om bøger samt ugens bestsellerlister.

Rejseliv udkommer hver lørdag som en selvstændig sektion og findes derudover på b.dk/rejseliv.

Her leverer rejseredaktionen inspiration og mulighed for at drømme sig væk til fjerne og eksotiske himmelstrøg samtidig med, at de konkrete og handlingsorienterede fakta også er i højsædet.

B Søndag er et livsstilsmagasin, hvor vi både opfanger nye strømninger og tendenser i tiden og går tæt på læsernes forbrug og hverdag. For det handler om ”det hele menneske”. Om drømmene og det nære liv.
Boligen udkommer som selvstændig sektion hver søndag og har samtidig sin egen sektion på b.dk/bolig. Boligen er med til at give læserne inspiration, drømme og praktiske råd til deres bolig, hvad enten det er villa eller lejlighed – ny eller gammel bolig.

Boligen kombinerer køb og salg af alskens typer boliger med livsstilsstof, som viser nye møbler og flotte boliger kombineret med historier, der går mere i dybden indenfor design, arkitektur og boligformer.

Redaktionelt set har Boligen fokus på nyttestof og praktiske råd. Her er altså tale om en sektion, der både formår at stimulere drømmene og give læserne nyttige informationer. Boligen er derfor visuelt indbydende og har journalistisk tyngde.

BILEN præsenterer hver søndag i Berlingske de nye biler på markedet, tester forskellige biler om imod hinanden og beskriver livsstilen omkring bilejerskabet – herunder drømmene. Sektionen suppleres af sitet bilen.dk.

I BILEN er der inspiration og stof til at nære læsernes bildrømme, men også brugbare og konkrete fakta, der gør det nemt at finde rundt i junglen af tilbud på biler og tilbehør. Sektionen giver læserne et miks af oplevelseshistorier og forbrugerrettede news-you-can-use. BILEN giver de bilglade læsere inspiration til at leve drømmene ud.

Kontakt salgsafdelingen

Tlf. 33 75 75 00 Send mail: annoncer@berlingske.dk Kontakt din faste annoncekonsulent