Pop FM

pop fm1Pop FM er den bedste musik fra 4 årtier. Pop FM er ét langt genhør med musikken fra dengang, hvor Café Sommersko slog dørene op og præsenterede københavnerne for deres første kaffe med skum. Det er musikken fra tiden, hvor man måtte køre med rulleskøjter på Strøget.

Pop FM er musikalske minder fra Danmarks mest legendariske diskotek, Daddys Dancehall, hvor diskomusikken blomstrede og new romantics bølgen startede. Det er musikken fra tiden, hvor man kunne se en farverig hanekam kæmpe med duerne om en plads rundt om storkespringvandet.

Pop FM kan høres i radioen på Sjælland på 100,0 Mhz og i Randers på 99,9 Mhz. Derudover kan den høres på nettet og på DAB. Der er værtsbaserede programmer fra tidlig morgen til først på aftenen på alle hverdage. Programmerne byder foruden den mest populære popmusik fra 60’erne, 70’erne, 80’erne & 90’erne, også på nyheder samt de seneste trafikmeldinger fra Vejdirektoratet.

I weekenden kan lytterne høre forskellige musiktemaer samt opleve en række specialprogrammer om, og med musik, fra de fire årtier. Værterne i weekenden er bl.a. nogle af de prominente og kendte værter fra 80’erne & 90’erne.

Ejerskabet af POP FM deles mellem Berlingske Media (60%) og SBS Radio A/S.

Lyt til Pop FM

Kontakt salgsafdelingen

Tlf. 33 75 75 00 Send mail: annoncer@berlingske.dk Kontakt din faste annoncekonsulent