Søg
Al Gore
Fra Berlingske
Al Gore på scenen i Arena Nord i Frederikshavn, marts 2007.
Foto: Sacnpix/ Henning Bagger
Al Gore er født i 1948 i Washington, og han er uddannet i statskundskab på Harvard University. I sine unge år arbejdede han som journalist og var i den forbindelse udsendt som krigsreporter i Vietnam i fem måneder.
Hans politiske karriere startede for alvor i 1977, hvor blev han medlem af repræsentanternes hus for Demokraterne. Fra 1993-2000 var Al Gore vicepræsident under Bill Clinton. Han stillede op som præsidentkandidat for Demokraterne i 2000, men han tabte valget til George Bush.
Siden er han blevet kendt for at være en ihærdig miljøforkæmper og han har blandt andet udsendt flere bøger om emnet. I 2006 fik verden for alvor øjnene op for Al Gore’s budskab. Det skete med dokumentarfilmen ”Den ubekvemme sandhed”, hvor man følger Gores kamp for at stoppe den globale opvarmning. Filmen fik i 2007 en oscar for bedste dokumentarfilm og i oktober 2007 fik Al Gore, sammen med FN’s klimapanel, Nobels Fredspris for at sætte fokus på globale klimaforandringer. Gore mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at det er op til regeringen i de enkelte lande at gøre noget ved problemet. Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger, er blandt Gores støtter.
Kilde:
http://politiken.dk/udland/article392760.ece
http://www.climatecrisis.net
http://www.algore.com/about.html
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/politics/news/postseries/goreprofiles/

Berlingske Klima-wiki
Velkommen til Berlingskes Klima-wiki, hvor du kan finde oplysning om alt med relation til klima og global opvarmning. Wiki'en opdateres af journalister, politikere, forskere, og andre med viden om klima. Man kan komme med i brugergruppen ved at skrive til research@berlingske.dk og få tilsendt brugernavn og password. Som bruger kan man oprette nye opslagsord og redigere i andres.
Berlingske Tidende forbeholder sig ret til at blokere brugere, som går uden for wiki'ens emneområde eller ikke holder sig til objektive oplysninger.
Ved at deltage accepterer du, at vi frit kan offentliggøre din tekst i Berlingske Tidende, på berlingske.dk eller andre medier under Det Berlingske Officin. Det er ikke tilladt at kopiere materiale til wikien, der i forvejen er beskyttet af eksterne parters ophavsret.