Søg
Atmosfære
Fra Berlingske
Meteorit laver glødende spor gennem atmosfæren.
Foto: Scanpix/Tycho Brahe Planetariet
Jordens atmosfære består af 78 pct. nitrogen, 21 pct. oxygen og til sidst 1 pct. ædelgasser. Der findes desuden små mængder af vanddamp, kuldioxid, methan, ozon og brint.
Atmosfæren er opdelt i 5 sfærer:
Den nederste sfære er Troposfæren, hvor der er liv og hvor vejret dannes. Troposfæren strækker sig op til 10 kilometers højde.
Den næste er Stratosfæren, som ligger fra 10 - 50 kilometers højde. I denne sfære ligger ozonlaget. Ozonlaget spærrer for de skadelige ultraviolette stråler, som udsendes fra solen.
Den tredje sfære er Mesosfæren, som strækker sig fra 50 kilometers højde til ca. 87 kilometers højde. Denne sfære er den absolut koldeste med temperaturer ned til -100 grader celsius. Den er også utrolig tør, hvad der vil svare til hundrede millioner gange tørre end luften fra Sahara.
Termosfæren går fra 87 kilometers højde til 500 kilometers højde. Den nederste halvdel af termosfæren kaldes Ionosfæren og denne reflekterer radiobølger fra jorden. I Termosfæren brænder meteorer og brugte satellitter ud, da maksimaltemperaturen når helt op på 1400 grader celsius. I denne sfære ses også nordlys.
Den øverste sfære fra 500 kilometers højde kaldes Exosfæren og er altså det yderste lag af atmosfæren. Det vides ikke med sikkerhed hvor sfæren ender, men nogle forskere mener ved 1200 kilometers højde.
Nyere resultater tyder på, at atmosfæren reagerer på solens cyklus.
Kilde:
http://kitts.homepage.dk/atmosfaere.htm
Eksterne links:
http://kitts.homepage.dk/atmosfaere.htm
http://www.windows.ucar.edu/
http://www.dmi.dk/dmi/index/sog/index-2.htm, http://www.dmi.dk/dmi/global_opvarmning_omarrangerer_atmosfaren

Berlingske Klima-wiki
Velkommen til Berlingskes Klima-wiki, hvor du kan finde oplysning om alt med relation til klima og global opvarmning. Wiki'en opdateres af journalister, politikere, forskere, og andre med viden om klima. Man kan komme med i brugergruppen ved at skrive til research@berlingske.dk og få tilsendt brugernavn og password. Som bruger kan man oprette nye opslagsord og redigere i andres.
Berlingske Tidende forbeholder sig ret til at blokere brugere, som går uden for wiki'ens emneområde eller ikke holder sig til objektive oplysninger.
Ved at deltage accepterer du, at vi frit kan offentliggøre din tekst i Berlingske Tidende, på berlingske.dk eller andre medier under Det Berlingske Officin. Det er ikke tilladt at kopiere materiale til wikien, der i forvejen er beskyttet af eksterne parters ophavsret.